Kørekort – Praktiske oplysninger
OBS! Uanset hvilket hold du vælger, vil det altid være muligt at afbryde undervisningen for en periode hvis du f.eks. skal på sommerferie. Du vil uden problemer kunne genoptage forløbet hvis blot pausen ikke er på mere end 3 måneder.
Betaling:
Efter holdstart, får du en regning på teori og manøvrebane(3350,00kr). Har du valgt “lovpakken”, får du efter holdstart en regning på 9595,00 kr. Du behøver således ikke tage penge med til betaling ved holdstart.
Teori / Kalender:
Foregår på en fast ugedag på samme tidspunkt. Et hold der starter f.eks. en tirsdag kl.19, vil fortsætte sådan. Teoriundervisningen tager ca. 2½ time pr. gang.
Teoriundervisning er obligatorisk. Reglerne åbner dog mulighed for 1 gang fravær. Se vores teorikalender her. Hvis du har problemer med at følge holdet fra start til slut, har vi altid en mere fleksibel løsning. Læs mere om lynkursus her.
Manøvrebane (kravlegård):
Dag og tidspunkt aftales på første teoriaften. Vær opmærksom på at det ofte vil være i dagtimerne, da vi ellers ikke kan få plads på banen.
Førstehjælpskursus:
Du kan læse mere om vores førstehjælpskursus her: Førstehjælpskursus
Påbegyndes ca. 3 uger efter holdstart og aftales med den kørelærer du får tildelt.
Du skal være indstillet på at møde på køreskolen i forbindelse med kørelektioner.
Vi er ret fleksible hvad angår tidspunkter, men vi forventer også en vis fleksibilitet fra din side.
Afbud til kørelektioner skal ske senest kl. 16 dagen før. Ved senere afbud skal lektionen betales alligevel.
Bestilling af prøver:
Allerede kort tid efter holdstart skal du ansøge myndighederne om at få kørekort/bestille teoriprøve.
Til det brug skal du fremskaffe:
- Lægeattest
- Bevis for førstehjælpskursus
- Ansøgning om kørekort (bliver udleveret til dig ved holdstart)
- Kopi af dit sygesikringsbevis
- 700,00 kr. (ikke inkluderet i lovpakken)
Alt ovenstående afleveres til den kørelærer du kører med, eller til køreskolen.
Teoriprøven:
Foregår normalt på følgende adresse:
Københavns Politi
Toftegårds Plads
Gammel Køge Landevej 1
2500 Valby
Medbring:
- Ansøgning om kørekort
- Lektionsplan
- Pas, eller anden form for billedlegitimation.
Praktisk prøve:
Der køres køreprøver overalt i Storkøbenhavn. Vi forsøger normalt at få køreprøver så tæt på køreskolen som det nu er muligt. Typisk i Valby, Hvidovre, Rødovre, Ishøj eller Høje Tåstrup. Blot for at nævne nogle eksempler.
Medbring:
- Ansøgning om kørekort
- Lektionsplan
- Pas eller anden form for billedlegitimation
- 850,00 kr.
Prøven køres normalt i den skolevogn du har lært at køre i.
Du mødes normalt med din kørelærer på køreskolen. Derfra kører i til prøvestedet, hvor i møder den prøvesagkyndige. Efter at den sagkyndige har kontrolleret papirer m.v. skal prøven afvikles. Den varer typisk 30-40 minutter. Efter køreprøven kører du og din kørelærer tilbage til køreskolen.
Alt det tager tid (ofte 2 hele timer i alt) og det er derfor du skal betale 850 kr. til din kørelærer i forbindelse med køreprøven.
Hvis du skal til MC køreprøve koster det også 850 kr+leje af manøvrebane.
Hvis du ønsker yderligere information om undervisningsforløbet, regler for køreuddannelsen m.m. kan du downloade vores elevmappe (bil) her.