Kør Grønt

 

D-K TRAFIK er certificeret af trafikstyrelsen til at lære dig at spare på brændstoffet. Tag et KørGrønt kursus hos os, og spar 10-20% af brændstoffet.

 I en tid med benzinpriser på omkring 12 kr. pr. liter, og med klimaforandringer  bl.a. på grund af bilernes CO2 udledning, er det yderst relevant at køre bil så økonomisk som muligt. Ved at lære nogle få ting af køreteknisk karakter, kan du nemt spare 10-20 % brændstof, hvilket for mange privatpersoner kan betyde flere tusind kroners besparelse på årsbasis.
For virksomheder og offentlige myndigheder med flere biler, kan der samlet set være tale om meget betydelige beløb, for ikke at tale om den miljømæssige gevinst, der er ved at lære personalet at betjene bilen på en brændstoføkonomisk måde. Erfaringerne viser at brændstofforbruget i gennemsnit kan reduceres med ca. 13 %, og at køretiden samtidigt kan reduceres med ca. 4 %.
Hos D-K TRAFIK hvor vi er 2 certificerede KørGrønt instruktører, har vi haft enkelte kursister som med vores rådgivning har fået nedbragt forbruget af brændstof med omkring 25 %.

På kurset kører du en tur på ca. 15-20  kilometer på helt normal vis. Herefter gennemgår vi de køretekniske tiltag, der skal til for at forbedre brændstoføkonomien. Så kører du  den samme rute en gang til, men på denne tur skal du anvende rådene og følge den vejledning vi  giver. Efter de to ture sammenlignes brændstofforbruget, og det tydeliggøres således, hvilken effekt den ændrede kørestil har.

Efterfølgende får du to timers teoretisk undervisning hvor køreteknikken repeteres,  hvor vi taler om bilens teknik i relation til miljøegenskaber, miljøpåvirkning fra person- og varebilskørsel  og om hvor meget der egentlig kan spares ved at køre energirigtigt. Vi taler også om betydningen af hvilken  energiklasse bilen har.
Se mere HER

KørGrønt kampagnens officielle hjemmeside kan ses ved at klikke  her.

Spar 10-15-20 % på dine brændstofudgifter! F.eks. er 2 måneders forbrug pr. år sparet,  ved en forbedring af brændstoføkonomien på 16,66 %

 

 

Kør-Grønt kursus:

  • Testtur 1- 15-20 km. forud fastlagt rute
  • Analyse og feedback (5 minutter)
  •  Instruktion i grøn køreteknik
  • Testtur -samme rute som første tur. Med instruktion.
  • Feedback og vejledning
  • 2 timers teori
     
  • Datoer og tidspunkter for kørsel og teori aftales ved tilmelding.

Introduktionspris: 995,00 kr.

Tilmelding: Ring 40 45 37 97 eller skriv til info@dktrafik.dk